Årene 1931-1961
Ærøskøbing Idrætsklub
Pioner for det ærøske fodboldspil blev daværende lærer Brandt i Ærøskøbing. Det var i 1895, og 10 år senere startede man i Søby. Igen nogle år senere fulgte man efter i Marstal. Efter en stilstand kom Rise med, det var under 1. verdenskrig. Efter krigen kom Græsvænge, Ommel og Tranderup med. Fodboldspillet var gået sin sejrsgang over Ærø, som over det ganske land.
Men klubrammen om fodboldspillet og senere et udbygget idrætsspil i almindelighed kom ikke lige med det samme, og det kneb undertiden med at fastholde klubrammen og klubarbejdet. Det har idrættens fædre i Ærøskøbing kunnet tale med om. Der blev ganske vist først efter 1900 stiftet en Ærøskøbing Fodboldklub, og den holdt sig levende indtil sidst i tyverne. Der kom derpå en klubløs periode i Ærøskøbing, indtil en energisk og stærkt interesseret sportsmand, lærer E. Andersen, Ærø Iagttagelseshjem, blev banebryder for den nuværende Ærøskøbing Idrætsklub.
Ærøskøbing Idrætsklub blev stiftet ved et møde på Hotel »Harmonien«, den 25. november 1931. ÆIK’s første bestyrelse fik som selvskreven formand lærer E. Andersen. Øvrige bestyrelsesmedlemmer var: kommis Karl Knudsen (næstformand), kontorist Albert Rasmussen (kasserer), mekaniker Kaj Mikkelsen og mekaniker P. Clausen. Lærer E. Andersen virkede som formand indtil sin afrejse i 1935. Han blev da afløst af dommerfuldmægtig J. C. Groule.
I foråret 1932 indmeldtes klubben i Fyns Boldspil Union, og umiddelbart efter tilsluttede man sig den ærøske boldunion, der nu havde det ny navn: Ærø Boldklub. Tennis var nu også kommet på programmet. Der var en bane ved Vesterstrand. Daværende overlæge ved Ærøskøbing Sygehus, J. Olrik, inddroges i dette arbejde. Der blev spillet fodbold og adskillige gange afviklet holdstævner. Der blev udsat nåle i sølv til det sejrende holds spillere. Der blev for at styrke økonomien – kontingentet var lavt – afholdt baller. Det kostede 1 krone at komme til bal. Klubben var kommet godt i gang, og der var stigende tilslutning.
I 1933 blev bestyrelsen udvidet med 2 medlemmer til 7, deriblandt 2 kvinder. Klubben blev tilsluttet gymnastik- og skyttesamlingen: 7. Hovedkreds. Kajaksport kom med ind i billedet. Fodbold var dog stadig den førende idrætsgren, selvom baneforholdene ved Sygehusvej og Baggårde var kritisable. Banen havde ikke de mål, som FBU ønskede. Men man spillede, og ofte blev resultatet en Ærøskøbingsejr, for der var gode spillere – endog nogle af øens bedste. Svømning fra badeanstalt figurerer nu også i den gamle forhandlingsprotokol, som skiftende sekretærer omhyggeligt har ført.
I Marstal havde man allerede i 1929 spillet fodboldkampe mod tyske klubber. ÆIK kom med i 1934. Det gik udmærket. Og i 1935, da den ærøske idræt fejrede 40 års jubilæum ved en storstilet fest, blev det fastslået, at ÆIK var blevet en god og aktiv klub med mange talenter og et udmærket kammeratskab til alle sider. Daværende dommerfuldmægtig J. C. Groule var en god formand. Stævnet havde daværende borgmester Vilh. Andersen som protektor, og i præsidiet sad bl.a. politimester E. Madsen. Stævnet blev overværet af flere tusinde mennesker og blev en solid succes i enhver henseende.
Der kom nu klubhus på pladsen, hvilket var til spillernes store tilfredshed. I 1937 ville man en tur til Kiel, men tilslutningen var for lille, så turen blev aflyst. Nogle år forinden havde man været der sammen med de øvrige ærøske klubber. Det havde været en succes. 2 dampere sejlede.
I 1938 efterfulgte snedker Frantz Svinding, Groule i formandsstolen. Han havde været med fra starten og var en energisk fodboldspiller. Under 2. verdenskrig styrkedes planerne om en tidssvarende idrætsplads. I 1942 fremførte William Nielsen det direkte på generalforsamlingen, og der blev nedsat et udvalg, som arbejdede videre med sagen og forhandlede med byrådet. Og i 1953 blev det nuværende stadion indviet.
Ved indvielsen spillede danmarksmestrene i fodbold, KB fra København mod OB fra Odense. KB sikrede sig sejren i overværelse af en tusindtallig tilskuerskare. Til anledningen blev fremstillet et programhæfte: »Frisparket«.
Der blev skiftet formænd adskillige gange. Frantz Svinding holdt ud til 1946, da møller Aksel Hansen trådte til. Murer Richard Rasmussen afløste i 1948. I 1949 trådte Harald Andersen til og blev afløst af Arthur Mortensen i 1950. Speditør Bondo Nielsen trådte til i 1952 og igen i 1957. Derimellem havde fotograf Mogens Andersen en 1-årig periode i 1955. I 1960 lod Bondo Nielsen sig afløse af Henning Christiansen.
